lørdag den 31. marts 2012

Fabler som billedfortællinger

Elever i indskolingen har arbejdet med at producere digitale billedfortællinger på baggrund af fabler. Fabler har en morale og er derfor et rigtig fint udgangspunkt for at konstruere fortællinger.

De har arbejdet sammen på tværs af klasser i små grupper på 2-4 elever. De har selv skrevet deres fabler, som de efterfølgende skulle remediere til en billedfortælling efterfølgende.

De skulle udarbejde et storyboard, hvor de skulle skrive, hvad de ville fortælle hen over hvert billede. De skulle også overveje relevante lydeffekter.
De skulle gøre sig klart, hvordan figurerne skulle placeres, herunder særligt beskuerens afstand og synshøjde til det afbildede. Under selve produktionen skulle de tænke over at "lave teater" med deres stemme, så den bliver spændende at lytte til. De skulle også bruge zoom-funktionen bevidst.

De har opbygget deres scener på et bord, og efterfølgende produceret billedfortællingen i programmet Photostory. Det kan dog produceres i andre programmer som fx Moviecut på skoletube.dk eller Power Point.







se flere billedfortællinger her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar