mandag den 6. august 2012

Klasseblog på mellemtrinet

Bloggen er et udbredt digitalt værktøj, som bruges udenfor skolen både professionelt og som privatpersoner. Politikere og meningsdannere bruger bloggen til at udbrede deres synspunkter, skabe debat og være i dialog med andre. Forskere offentliggør deres resultater og profilerer sig selv via en blog. Lærere blogger om deres undervisning og faglige emner. Andre blogger om mode, blomsterbinding, neglekunst, rollespil osv.

Bloggen er altså en teknologi som mange mennesker bruger til at ytre sig igennem. Bloggen giver mennesker et effektivt værktøj til at formidle deres tanker, holdninger og ideer igennem. Bloggen har på den måde et demokratisk perspektiv, som er et vægtigt argument for at inddrage den i undervisningen. Da kommunikation, og det at udtrykke sig gennem tekster og andre udtryksformer, er væsentlige elementer i danskfaget, og  er det oplagt at lade eleverne blogge i danskundervisningen.

En klasseblog er et slags virtuelt klasserum, som kan have mange forskellige formål i undervisningen. Den kan fx bruges til
- et udstillingsvindue for elevernes tekster og multimodale produktioner
- at lade eleverne reflektere over deres egne og de andres indlæg
- at lade eleverne kommentere på hinandens tekster
- at give eleverne erfaring med at færdes med net-etikette i den sociale medier
- et debatforum, hvor eleverne lærer at skrive argumenterende og svarer igen på hinandens indlæg
- at forældrene deltager mere aktivt i klassens liv ved at de opfordres til at blande sig og kommentere på elevernes indlæg

 Du kan oprette en klasseblog på www.skoleblogs.dk Det er gratis og alle elever og lærere er allerede brugere med deres uni-login.

 Du kan se eksempler på klasseblogs i funktion her:
5. kl på Skorpeskolen
4. kl på Grydemoseskolen

3.a. på Vonsildskole

2 kommentarer:

  1. Hej Trine
    Jeg er meget optaget af at få eleverne hverdag i skolen ud til forældrene. Hvad laver vi kan både dokumenteres med tekst og billeder. Jeg synes, at det tager for lang tid at lægge det på intra. Er skoleblogs besværlig at arbejde i og hvor lang tid tager det hver gang. Kan man gøre det fra ipad eller iphone? Vi lærere har travlt og det skal helst ikke tage mere end en time eller to om ugen.
    Mange hilsner Lone, Tranegårdskolen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Jeg arbejder meget med skoleblogs i undervisningen. Det kræver selvfølgelig en indkøringsperiode, men når eleverne er vant til det, så kan de gøre meget derhjemme. Det fungerer på alle platforme:-)
      Mvh TRine

      Slet